Bisættelse og begravelse
Af forståelige grunde kan nogle ønske, at få begravelsen / bisættelsen 'overstået' hurtigst muligt. Men det er vigtigt, man giver sig tid til at gøre tingene grundigt og roligt, så man ikke efterfølgende får fornemmelsen af at have forhastet sig gennem en afsked, der ikke kan gøres om.
Der er en:
" ...tid til at græde..
en tid til at holde klage... .
..en tid til at opsøge, en tid til at miste." (citat fra Prædikerens bog kap. 3)
DØDSFALDET
Selve dødsfaldet anmeldes til det sogn, hvor den afdøde havde folkeregisteradresse. Ved dødsfald henvender de pårørende sig som regel først til en bedemandsforretning, der så tager sig af alt det praktiske vedrørende anmeldelse af dødsfaldet samt kalenderaftale med præst, kirkegård og/eller krematorium. Man kan dog også henvende sig direkte til præsten for derefter at kontakte en bedemand.
BISÆTTELSE
Ønskes det at afdøde kremeres (brændes), begyndes med højtideligheden og jordpåkastelsen i kirken, hvorefter kisten køres til et krematorium. Senere nedsættes urnen på en kirkegård.
BEGRAVELSE
Ønskes det, at afdøde jordfæstes på kirkegården, dvs at kisten sænkes ned i gravstedet, foretages den første del af højtideligheden i kirken eller et kapel, hvorefter kisten bæres ud til graven, hvor selve jordpåkastelsen sker.
SAMTALE
Inden begravelsen/bisættelsen mødes præsten med de nærmeste til en samtale, hvor højtideligheden tilrettelægges. Samtalen finder som regel sted hos præsten i kirkens kontor, undtagelsesvis hjemme hos de pårørende, såfremt de bor i sognet eller umiddelbart i nærheden.
GRAVSTED
Man henvender sig til kirkegårdskontoret der, hvor gravstedet ønskes, og vælger gravsted i samråd med stedets graver.
UDEN GEJSTLIG MEDVIRKEN
Hvis den afdøde ikke var medlem af Folkekirken, vil de efterladte ofte overveje en højtidelighed uden en præst tilstede. En sådan højtidelighed vil som regel ske fra et kapel eller på krematoriet, men også andre muligheder foreligger - dem kan bedemanden oplyse om. Det sker, at afdøde var udmeldt af Folkekirken, men at de pårørende alligevel ønsker kirkelig begravelse eller bisættelse. Der skal dog være en væsentlig grund til at tilsidesætte afdødes eget ønske, som en udmeldelse udtrykker. I disse tilfælde er det præsten, der efter samråd med familien afgør, om der skal foretages en sådan kirkelig handling. Under alle omstændigheder skal registreringen af dødsfaldet foregå i en udveksling mellem den læge, der foretager ligsynet og sognets kirkekontor.